| |
Trespassing
Det genkendelige er indgangen til mine malerier, men ikke i en realistisk forstand. Malerierne har sit udspring i en slags metaforiske gåder uden givne løsninger. De er fastholdt i iscenesatte tableauer. I billederne eksponeres eksistentielle spørgsmål, At få udsyn og indblik er centralt. Det er en form for erkendelsesrejse med krydsende spor i tid og rum.
Personerne befinder sig i opbrudssituationer eller i vegeterende selvforglemmende tilstande. Vi ved ikke, hvor de skal hen, eller hvor de kommer fra, blot at de er undervejs i ukendt land.
Egne fotografiske optagelser sammensat med billedmateriale fra bøger, blade og film, udgør oplæggene til mine malerier, hvor jeg med afsæt i en udførlig skitse- og drejebog varierer og sammensætter billedmaterialet i en elektronisk bearbejdning, til et nyt imaginært billedeunivers.
Det, der giver billederne deres egen sfære er, at de ikke i konventionel forstand kan opfattes som logisk opbygget i tid og rum. Samtidig er de ikke et totalt kaos, men derimod billeder, som ved nærmere eftersyn fortæller om et eget univers, der udfolder sig i drømmeagtige spor.
Der kan derfor samtidigt forekomme både nat og dag, ligesom flere årstider kan optræde i samme billede. Lyset kan falde ulogisk fra flere retninger, og en mellemgrund kan perspektivisk være ude af proportion med baggrunden.
Jeg ønsker bevidst at skabe et imaginært rum, hvor vante forestillinger af tid og rum langsomt undermineres hos beskueren. Et lille skub ind i en forunderlig verden. På samme måde som Niels Klim falder ind i en anden verden.
I billederne er skrøbeligheden eller skyggesiderne af tilværelsens foranderlighed anelsesfuldt eksponeret. I det ubestandige ligger såvel uudforskede muligheder, som iboende potentielle farer. Det er i dette grænseland, min billedverden tager sit afsæt.
Jesper Palm
Om mine billeder
Udgangspunktet for mine malerier er egne fotografiske
iscenesættelser, hvor jeg med afsæt i en udførlig drejebog varierer
fotografierne i en stribe kompositioner med forskellige detaljer og
optagelsesvinkler. De mange optagelser gør det muligt at sammenklippe
flere billeder i den efterfølgende computerbehandling, før det færdige
forlæg til maleriet foreligger.
Jeg benytter forskellige udgaver af det samme billede, hvor bestemte
partier fremhæves, andre lades stå tilbage i en mere sekundær position.
Disse større og mindre forskydninger af farve og former, giver en større
malerisk frihed samtidig med at flere betydningslag indlejres.
Jeg er bl.a. inspireret malere som Eric Fischel, Mark Tansey og Luc
Tuymans og filmskabere som Wim Wenders og Yang Fudong.
I opbygningsfasen minder min arbejdsmetode meget om filminstruktørens, men
i stedet for at skrive historien ud, lader jeg det fortællende fremstå, i
en slags stillbilleder. Et fælles tema for billederne, er, at de aldrig
fokuserer direkte på et dramatisk højdepunkt, men på en tilstand, hvor
tiden opleves som næsten ophørt. De er billeder på en tilstand, hvor
større begivenheder har udspillet sig eller ligger i vente.
Mine foretrukne temaer drejer sig om at være undervejs, om at fare vild,
om at bryde vanemønstre, om at vente, forundres og forandres.
Foranderligheden indgår som et direkte element i form af spejlinger i
vand. Spejlbilledernes deformationer ligger som skyggesider af det
ubestandige. Jeg tilstræber at bruge stilheden i samspil med spejlingerne
som et underspillende element i billederne. Jeg vil forføre beskuerne,
ikke ved at være direkte eller påtrængende i mit budskab, men ved at lade
det udfolde sig gradvist på en mere subtil måde.
back to top >>>
About Jesper Palm's paintings
As reference for his paintings, Jesper Palm uses his own
posed photographs. Shooting from a detailed script, he varies his photos
in a series of compositions with different details and angles. Having a
variety of frames, he can then edit together several images on the
computer to get a finished reference picture.
Working with several different versions of the same image, the artist
brings out certain sections and pushes back others into more secondary
positions. Variably modifying colors and shapes offers greater freedom for
painting, while embedding additional layers of meaning.
Among his inspirations, Palm counts painters like Eric Fischl, Mark Tansey
and Luc Tuymans, as well as filmmakers like Wim Wenders and Yang Fudong.
In the initial composition, Palm’s method is a lot like a filmmaker’s, but
instead of writing out the story, he lets the narrative emerge in what can
be likened to a series of stills. His paintings, as a rule, do not focus
directly on a dramatic highlight. Instead, zeroing in on a state where
time is experienced as having all but ceased, they depict situations where
major events have already played out or are about to happen.
Palm’s favorite themes involve being in transit, getting lost, breaking
habitual patterns, waiting, marveling and changing.
The element of mutability is directly manifested as reflections in water.
The deformations of the reflections fall like shadow of the ephemeral. In
his paintings, Palm uses stillness in conjunction with reflections as an
element of underplay. Seeking to seduce viewers, not hit them over the
head, he allows his message to slowly, subtly unfold.
back to top >>>
|
|
